Markens Grøde - Knut Hamsun - Bog

244,95 kr   + 29,95 kr   
En mand vandrer i sidste halvdel af 1800-tallet rundt i den norske ødemark på jagt efter et egnet sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Isak hedder manden, og han finder til sidst et egnet sted. Det næste år går med uophørligt, hårdt arbejde med skovfældning, opdyrkning af de ryddede lodder og opførelse af en primitiv hytte. Efter et års tid flytter en kvinde ind hos Isak. Inger hedder kvinden. Hendes ansigt er vansiret af et hareskår, men hun er stærk og arbejdsom. Bosætningen og familien vokser nu år for år. Markens grøde er en storslået, norsk slægtsroman, der foregår i et lille, isoleret samfund, hvor livet leves i tæt pagt med naturen, langt fra byens civilisation. I en episk fortælling følger vi udviklingen over to generationer, hvor Isak sammen med Inger og børnene langsomt og arbejdsomt udvikler sig til storbonde. Det var især med henvisning til Markens grøde , at Hamsun i 1920 blev tildelt nobelprisen i litteratur. Romanen blev omgående en international bestseller og fik fremragende omtale af mange af tidens største forfattere. "Hamsun skriver betagende smukt om at gå i et med naturen. Det enkle bondeliv med det endeløse slid er paradis, den moderne verden helvede." – Thomas Bredsdorff, Politiken “Vidunderlig, helt fantastisk bog!” – Thomas Mann “Hamsun lærte mig at skrive.” – Ernest Hemingway “Knut Hamsuns digtning er magisk, hans sætninger gløder, han kunne skrive om hvad som helst og gøre det levende.” – Karl Ove Knausgård, The New York Times Book Review “Hamsun var det store beundrede forbillede, der mere end noget andet fristede mig ind på forfatterbanen. Af ingen har jeg modtaget stærkere indtryk af nordisk åbenbaring, nordisk geni, end af ham.” – Johannes V. Jensen “Man skal ikke undervurdere Eleseus, han kunne meget vel udvikle sig til at blive hovedpersonen i hele historien, i Hamsuns yngre dage tror jeg netop, det ville ske.” – Franz Kafka, i sin dagbog, da han var i færd med at læse Markens grøde “Denne bog imponerer mig som en af de allerbedste romaner, jeg nogensinde har læst. Den er helt igennem smuk; mættet med visdom og humor og ømhed.” – H.G. Wells “ Markens grøde var en verdenssensation … næsten lige fra udgivelsesdagen gik der rygter om, at Hamsun ville modtage nobelprisen … Singer medgav, at han var ‘hypnotiseret’ af ham; Hesse kaldte ham sin favoritforfatter; Hemingway anbefalede hans romaner til F. Scott Fitzgerald; Gide sammenlignede ham med Dostojevskij, men vurderede, at Hamsun var ‘måske endnu mere raffineret.’ Listen med dem, der elskede hans listige, anarkistiske stemme er lang.” – The New Yorker “Han ligger og våger over alt, sørger for alt, så ømt bekymret for det mindste i sproget, han følger hver lille bisætning med utrættelig kærlighed, leger og pusler med den, løfter den op som en myre på en træpind, ler og godter sig, sætter den ned og lader den løbe videre! Hans øjne standser ved en kvist dernede, 'der ligger nu denne kvist!' siger han og stryger den over barken.” – Nordahl Grieg Knut Hamsun... ...
Other options available on the web
Sold by Item price Delivery Total price  
Saxo.com 244,95 kr 29,95 kr 274,90 kr